Introduktion til Parloir
I gamle dage, når man havde noget på hjerte, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev en kommentar eller et debatindlæg til avisen: sort på hvidt stod man ved sit ord. I dag er tiden præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysiske rum, og i denne online verden — denne »Gesamt-wirchlichkeit« — har le Berthélaine skabt sin personlige og hybride genre: Poetisk Parloir.
Indhold og struktur
Ifølge forfatteren er det danske landskab fuld af interessante strukturer, som besidder en værdifuld almengyldighed — det være sig litteratur, kunst, teknik, geografi mm. Disse opsøger poeten og re-artikulerer dem i perspektiv af nutiden og den verserende debat. Parloir er altså for den læser, der gerne vil have en dybere forståelse for tidens emner.
Uden blu og med tand — det baade almen forstand.
Videre om Parloir: ophav
‘Parloir’ kommer af det franske ‘parler’ ~ at tale, og ‘parloir’ betegner fra gammel tid af en særlig talestue i et kloster, et fængsel eller en kostskole, hvor besøg fandt sted — her kunne to ellers separate verdener mødes.
I en Poetisk Parloir træffer seer eller læser sammen med le Berthélaine — i en forbindelse af universer.
‘Poetisk’ kommer af det græske ‘poiesis’, der betyder at frembringe eller skabe, og ordet bruges navnligt om digtekunsten, hvor skønlyd og stemning er afgørende.
Poetisk Parloir har fokus på denne lyriske forsiring og udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holdende det gamle i hævd og samtidig fornyende det.
Den ny, hybride genre afspejler den angivne »Gesamt-wirchlichkeit«, og Parloir er en helhed af digital, video stream og traditionel bogform. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag — i en fri flux mellem det virtuelle og den gammelkendte virkelighed.
Trilogiemne: en filosofisk undersøgelse af det abjekte, det, der hverken er subjekt eller objekt, men som i afsky, hån eller væmmelse lander midt imellem.
Det Abjektes Dynamik [1:3]:
i Prospekt af en Caffè latte.
Emne: normalt har et subjekt det fint med det, der naturligt udgør og tilhører det, men væsker og ekskreter kan komme vrang ud — lande forkert og blive abjekt. Til væmmelse.
læs først
Det Abjektes Dynamik [2:3]:
Dalai Lama venlig og Tysker.
Emne: normalt har det danske folk det fint med det, der naturligt udgør og tilhører det, altså venlige danskere; men venlighed kan komme vrang ud — og danskere blive abjekte. Til hån og afsky.
læs først
Græsk Tragedie [akt I]: en Krise — læs Platon
Græsk Tragedie [akt II]: naar Krise blive krads Komedie
— læs Aristofanes
Græsk Tragedie [akt III]: naar Hoben gaa amok — læs Herodot
Emne: Sofrosyne, Mådehold og Besindighed.
— I gamle Dage satte man ‘tæring efter næring’, såvel stater som personer lagde penge til side, for der kunne komme trange tider.
— I dag er kriselån og Hjælpepakker moderne og in, så hvorfor beherske sig og leve mådeholdent?
Emne: Xenofobi, fremmedfrygt og -had.
— Gang på gang viser historien, at når det går skidt, så skal nogen have skylden – den fremmede. Det er gamle vers på nye strofer.
Emne: Demokratia og Hybris.
— Hybris i aristotelisk forstand, dvs, når man i tale eller gerning – i en overskridende handling – håner, forsmæder eller korporligt vanærer et andet menneske.
.JPG?etag=W%2F%22e7f4e-63ea664b%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=57%2B38&extract=0%2B0%2B56%2B38&quality=85){kind=small}
Mais pourquoi le voudrais-je [engager la poésie] ? Parce qu’elle se sert des mots comme la prose ? Mais elle ne s’en sert pas de la même manière ; et même elle ne s’en sert pas du tout ; je dirais plutôt qu’elle les sert. Les poètes sont des
hommes qui refusent d’utiliser le langage.
Pour [le prosateur les mots] sont des conventions utile, des utiles qui s’usent peu à peu et qu’on jette quand ils ne peuvent plus servir ; pour [le poète les mots] sont des choses naturelles qui croissent naturellement sur la terre comme l’herbe et les arbres ... ils restent à l’état sauvage.
Men hvorfor skulle jeg også [engagere poesien]? Fordi den benytter sig af ordene som prosaen? Men det gør den ikke på samme måde; ja, den benytter sig overhovedet ikke af dem; jeg vil snarere sige, at den tjener dem. Digtere er mennesker der nægter at udnytte sproget.
For [prosaisten er ordene] nyttige konventioner, redskaber, der lidt efter lidt bliver slidt, og som man kaster bort, når de ikke længere er til nogen nytte; for [poeten er ordene] natur-ting som gror naturligt på jorden som græsset og træerne … de forbliver i vild tilstand.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
.jpg?etag=%2261645-63cd5494%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=487%2B274&extract=0%2B0%2B294%2B265&quality=85)
.jpg?etag=%2219470-63d54e20%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=252%2B215&quality=85 "læs")
.jpg?etag=%2214be0-63db9ba0%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Drachmann, Marine (1877)")
___serialized2.jpg?etag=%222d739-63dfd6fc%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,556&quality=85 "Prolog (still frame I)")
___serialized1.jpg?etag=%222b58b-63dfdd88%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1500,843&quality=85 "Prolog (still-frame II)")
